Debatindlæg "bogens frie pris"

Selvom man ansættes til at tage upopulære beslutninger i en stor svensk mediekoncern, så er det uanstændigt ikke at ville påtage sig bare en smule socialt og kulturelt engagement for branchens forhold i lokalsamfundet.

Med undtagelse af markedet for bestsellere, er stort set alt hvad der udgives i Danmark "smal" litteratur i kraft af at vort lille sprogområde. Det er kun en håndfuld danske skønlitterære forfattere, nogle få fagbogsforfattere, køkken-medie-stjerner og selv-hjælps-guruer der repræsenterer et salg der kan have en nævneværdig synergieffekt på branchens salg af bøger til frie priser.

Det er ikke charmerende at rejse i provinsbyerne i Sverige og se de sørgelige hylder med krøllede bøger i Konsum- og ICAsupermarkederne. De frie priser kan synes godt for svenske bogpriser, men deres sprogområde med de svensktalende finner er også mere end dobbelt så stort som det danske.

Mange kan med rette kritisere den lille boglade i randområderne for at have for mange badebolde, vandpistoler og videofilm på hylderne og for lidt smal litteratur. Men boghandleren er der trods alt! Og boghandleren kan tilbyde kunden at tage bøger hjem fra dag til dag uden at bogen bliver belastet med portoudgifter for kunden.

Den faste bogpris er en støtte til at få kulturen ud i randområderne og de faste priser er for kunden en sikkerhed for at kunden ikke bliver forfordelt i forhold til befolkningen i landets større byer.

Jeg tror ikke at "frie priser" og skærpet konkurrence er med til at bevare boghandlerne. Uden boghandlere i randområderne vil service til folk uden internet eller bil, ikke længere være en mulighed. Det er klart det ikke er forlagenes pligt at drive socialpolitik, men hvis vi på den anden side gerne ville bryste os af at være kulturbærende kan vi ikke tillade os den arrogante holdning til de mindre aktører i branchen og til folk der har valgt at bo i randområderne.

Et eller andet sted svarer det til den tankegang at folk der bor i fattige landkommuner skal betale for at gå i skole og på biblioteket eller at Post Danmark ikke bringer post ud til samfund med under 3.000 indbyggere eller til pensionister der bor på femte sal.

Sidst men ikke mindst håber jeg at Bonniers udmelding ikke overbeviser Konkurrencestyrelsen om at fratage branchen den med dispensation givne mulighed fortsat sælge bøger til fast pris. En euforisk glæde ved liberalisering kan meget vel gøre skade på en trængt kulturbærende branche på samme måde som vi har måttet se museerne lide under de sidste hårde nedskæringsrunder.

Ruben Blædel

Forlægger